Så er Dragør Marked i gang

D.10-12. juni er der igen dømt kræmmermarked i Dragør.

dragør kræmmermarked

Dragør Marked slår dørene op for 21. gang og kræmmerne kommer fra nær og fjern og fylder de ca. 500 stader med genbrug og nye ting. Der er mulighed for mæske sig i mange slags mad: Markedspølser (også kaldet Dragør Drenge), kromad, Thai mad, China mad, kebab, smørrebrød, sandwichs osv.

Underholdningen, som også er gratis, byder i år på Brdr. Olsen, som underholder lørdag eftermiddag i Markedsteltet. Samme dag og sted kommer Kandis om aftenen og spiller op til en festlig aften. Bandet Hit Faktor underholder i Markedsteltet fredag aften og som noget nyt vil der søndag være et kæmpe bankospil i Markedsteltet.

 

Flere nyheder om Arrangementer

Andre nyheder fra amagerlokalavis.dk