Fremtid sikret for netværkshus

Kastruplund har fået en god besked fra Tårnby Kommune: Huset har nu fået en fast bevilling

Netværkshus 2

Netværkshuset Kastruplund, der ligger på Kastruplundgade 13 i Kastrup, har fået den gode nyhed fra Tårnby Kommune, at husets bevilling nu er blevet fast forankret i kommunen.

Huset har nu eksisteret siden maj 2014, og den oprindelige bevilling stod til at slutte ved udgangen af 2017, men nu er huset altså kommet for at blive.

Huset er til for borgere mellem 20-65, der mangler mere netværk i deres liv, og der sker et væld af aktiviteter i huset – alt fra fællesspisninger, walk & talk, maleværksted, loppemarkeder og meget mere.

Netop nu søges der frivillige til at opstarte forskellige projekter i huset, og der er derfor informationsmøde for alle interesserede d. 6 juni fra kl. 16-18 i Netværkshuset Kastruplunds lokaler.

Flere nyheder om Fritid

Andre nyheder fra amagerlokalavis.dk