Kajakhotellet udvider i strandparken

Kajakhotellet åbner 700 kvm. center med både butik og cafe i Amager Strandpark

Kajakhotellet 1

Kajakhotellet, som siden 2006 har drevet butik og vandsportscenter i Amager Strandpark, kan snart slå dørene op til et nyt og større center. I flere år har det været planen at udvide, og nu er det ved at være en realitet: I slutningen af maj åbner et 700 kvm. stort vandsportscenter, som foruden alverdens udstyr til kajak, surf osv., også får en cafe.

”Vi har længe villet udvide, men det har taget tid at få tilladelser,” fortæller Jørgen Schubert fra Kajakhotellet.

”Vi synes der har manglet et sted, hvor folk kan samles. Og da vi har åbent hele året, så giver det god mening også at lave en cafe,” fortsætter han.

Kajakhotellet er både webbutik og kajakcenter. Kajakpiloterne, som er Kajakhotellets klub, er i dag en af landets største kajakklubber.

Flere nyheder om Amager Strand

Andre nyheder fra amagerlokalavis.dk