Naturcenter Amager Strand holder stor fødselsdagsfest

Sand mellem tæerne og vind i håret, omringet af strandens vilde natur. På Naturcenter Amager Strand udforskes naturen og dyrelivet, og hver weekend kan København og Amagers børnefamilier have det sjovt med at udforske og eksperimentere med de mange spændende ting, der er at finde rundt omkring på Amager Strand.

Naturcenter Amager Strand 4

Den 22. april er det to år siden, at Naturcenteret blev bygget, og det vil blive fejret med en stor fødselsdagsfest, hvor alle er velkomne, og der vil være gratis adgang. Udover at servere sandkage og byde på lidt at drikke, kan man låne waders og redningsvest og gå ud i vandet og undersøge, om der er liv. Der er også mulighed for at tage med på fugleture og finde spor fra nogle af strandens fugle, undersøge hvordan en fisk ser ud på indersiden eller være med til at bygge et insekthotel til alle naturcenterets insekter.

Det hele foregår på Naturcenterets adresse, Øresundsstien 7, 2300 København S, kl. 11-15.

Naturcenter Amager Strand 3 Naturcenter Amager Strand 1

Flere nyheder om Amager Strand

Andre nyheder fra amagerlokalavis.dk